BEMÆRK: Alle vores dagsture er kun som inspiration til foreninger/større grupper og arrangeres på forespørgsel. Det er således ikke muligt at tilmelde sig som privatpersoner.

BEMÆRK: Alle vores dagsture er kun som inspiration til foreninger/større grupper og arrangeres på forespørgsel. Det er således ikke muligt at tilmelde sig som privatpersoner.

Odense

Der er afgang kl. 08.00. Vi kører direkte til Odense, hvor vi fra kl. 10.30-12.30 besøger Den Fynske Landsby.

Den Fynske landsby er et frilandsmuseum, der viser et fynsk landsbymiljø, som det så ud i tiden omkring 1850. Et besøg i museet er som at komme på landet i H.C. Andersens tid. Her er genskabt et miljø med de for Fyn så karakteristiske bindingsværksbygninger med blomstrende haver, hegn, husdyr, gadekær og bygade – alt sammen omgivet af dyrkede marker.

I kan evt. nyde en medbragt madpakke, eller I kan købe mad i Rosengårdscenteret, som vi kører til efter besøget i Den Fynske landsby. Rosengårdscenteret er et indkøbscenter med 125 butikker under samme tag. Der er ophold i centeret frem til kl. 14.00.

Turen fortsætter til Munkemose, hvor der venter et skib fra Odense Åfart, som sejler Jer til restaurant Skovbakken i Zoologisk Have. Sejltiden er 25 min. Tjeneren vil afhente Jer ved skibet og føre Jer til restauranten, hvor der serveres kaffe, ½ bolle og lagkage.

Kl. 15.45. forlader vi Odense, og kører mod hjembyen. Undervejs serveres kl. 18.00 en 2-retters middag på Kværs Kro.

Forventet hjemkomst ca. kl. 20.00.

Incl. i prisen:

  • al buskørsel
  • entré til Den Fynske Landsby
  • 2-retters middag
  • Kaffe, ½ bolle og lagkage
  • sejltur