Esbjerg – Fanø

Der er afgang kl. 08.30. Vi kører direkte til Esbjerg, hvortil vi ankommer kl. ca. 11.00. Vi gør et kort stop ved det 9 meter høje betonmonument “Menneskene ved havet”, som ifølge kunstneren symboliserer menneskets møde med naturen.

Herefter serveres kl. 11.30 en 2-rettes middag på Restaurant Den Røde Okse. Efter middagen går turen til Esbjerg havn, hvorfra vi kl. 13.10 sejler til Fanø. Ved ankomsten til Nordby mødes vi med guiden, som tager os med på en 2-timers rundtur på øen.

Fanø har sin egenart uden sidestykke. En enestående ø-kultur, hvor alt – lyset, luften, livet er ganske anderledes. Fanø har et væld af oplevelsesmuligheder. Herunder den enestående natur med de store vidder af lyngbeklædt hede vekslende med det bølgende klitlandskab og skov.

Rundturen slutter igen i Nordby, hvor vi drikker eftermiddagskaffe på Fanø Kro. Her serveres den “lokale æblekage” for os. Der er ophold i Nordby indtil kl. 16.30. Her er der mulighed for at besøge Skibs- og Dragtsamlingen. Kl. 16.30 tager vi igen færgen retur til Esbjerg.

Forventet hjemkomst ca. kl. 19.00.

Kontakt os venligst for bestlling af turen eller hvis du ønsker yderligere information.